Hjælp!

Vi mangler 3 nye medlemmer til bestyrelsen. En kasserer og 2 bestyrelsesmedlemmer.

Vi glæder os til at høre fra jer.

Bestyrelsen

 

Næste udstilling

Fernisering lørdag den 20. april 2024 kl. 11.00 til 13.00 på Humlebæk Bibliotek

Udstillingen kan ses til den 3. maj 2024 i bibliotekets åbningstider

Kathrine Vale

TEMATIK

Bevidsthedsudvidelse, kaos, mystik, mennesker, kvindeliv, planter, dyr, livscyklusser og mønstre begejstrer og forundrer mig. Igennem mit billedarbejde prøver jeg at undersøge og forstå sammenhænge og interaktioner imellem disse elementer – og jeg leder efter “clues” i detaljerne, efter noget, der kan afsløre et mønster eller en sandhed. Ofte er sandheden gemt og forbliver et mysterium for mig. Måske skjules sandheden i skyggen eller i billedes ordløse stilhed. 

METODE

På samme måde som en tingfinder samler skatte på sin vej, indsamler jeg materiale til mine malerier med mit mobilkamera. Efterfølgende bearbejder og kombinerer jeg fotos eller elementer fra fotos og skaber billedets eget univers. Min motorik, penselføring, sindstilstand bliver et filter, en katalysator for hvilke valg jeg træffer og hvad der i sidste ende kommer op på lærredet. De valg, jeg overvejer i processen frem til det færdige maleri, omfatter maleriets dimension, kontekst, format, komposition, farver, skygger og stemning. Jeg skaber en version der ligner virkeligheden.

BAGGRUND

På Asker Kunstskole i Norge har jeg studeret maleri, tegning, grafik og skulptur. Derudover har jeg beskæftiget mig med radio og film i en årrække. Jeg har tilrettelagt, filmet, klippet og redigeret en del dokumentarfilm, bl.a. for dk4 og Kirkens Korshærs Herberg på Hillerødgade i København og hartaget det store filmmanuskriptskrivningskursus på Kort og Dokumentarfilmskolen i Lyngby. Ved siden af dette har jeg en bachelor i brasiliansk-portugisisk fra Københavns Universitet og har studeret 1 år i Brasilien.

Jeg er tilknyttet Galleri Nybro i København, og desuden med i kunstnergrupperne Ophængt og Flaskebanden. I Ophængt er vi 17 kvinder der kender hinanden igennem Holbæk Kunsthøjskole, hvor jeg er kommet de sidste mange somre. Flaskebanden består af 3 kunstnerkolleger og mig. Vi samler pant, holder markeder med kunst og kunsthåndværk og finder alterntive måder at finansiere kunstprojekter og højskoleophold. 

For 3 år siden byttede min mand og jeg en Vesterbroandelslejlighed i København ud med en lille hytte i egen urskov og stor have i Kvarmløse på Midtsjælland. Det var et fantastisk skift og en kæmpe omvæltning. En ny verden åbnede sig for os af ubegrænsede fantastiske muligheder. Det er utrolig inspirerende og livsændrende. Vi har fået høns og bier, jeg har talt 31 fuglearter i vores have, og der er et væld af forskellige træsorter, planter, blomster, svampe og insekter. Der er så meget liv der skal indgå i mine kommende malerier. Jeg er fuld af motivation, gode ideer og planer. 

Foto fra tidligere udstillinger




Kommende udstilling/Efterårsudstilling

Efterårsudstilling

Invitation

Kunstforeningens kunstnere og

andre udøvende kunstnere inviteres til at udstille på Efterårsudstillingen på Humlebæk Bibliotek.

20. september- 4. oktober 2024

Tilmelding fra 1. juli 2024


Læs under udstilling

Inviterer til EFTERÅRSUDSTILLINGEN 2024

i dagene fra 21. september- 4. oktober 2024 på Humlebæk Bibliotek

 

Udstillingen er fortrinsvis for medlemmer af Kunstforeningen. Overskydende pladser kan besættes af andre kunstnere.

 

Tilmelding kan ske fra 1. juli på mail marikurt@mail.dk  tilmelding skal indeholde: navn på udstiller, adresse, telefon og email. Samtidig med tilmelding betales et deltagergebyr for medlemmer kr. 200.- og for ikke medlemmer kr. 400,- (obs. Der er halv pris på medlemskab i det sidste halvår på 140 kr.)

Betaling til kunstforeningens bankkonto reg. 1329 konto 3490 404 057 i Nordea

Efter tilmelding og betaling sendes udstillingsnummer og blanket til kunstneren. Blanketten skal returneres til marikurt@mail.dk senest 18.august. Blanketten bruges til alle kunstarter: Malerier, grafik, billedtæpper, foto m.m. Ønsker du placering i montre, skal du henvende dig til nedennævnte kontaktperson.

Bemærk: Af pladshensyn begrænses antallet af udstillende kunstnere til 25.

Kunstnere, der vil udstille malerier og lignende værker, der skal hænge på væggen, får tildelt et udstillingsfelt på 150 x 150 cm, hvor værkerne fra hver enkelt udstiller skal hænge.

 

Vigtigt:

Blanketten udfyldes med værkets art og pris på de enkelte værker til brug for forsikring og katalog. Kopi af blanketten sættes bagpå hvert enkelt værk

Forsikring: Der tegnes særskilt forsikring for indsendte arbejder. Det er derfor nødvendigt, at kunstnerne værdisætter hvert enkelt kunstværk, også selvom de ikke er til salg. Noter: Både privat eje og prisen.

Tilmeldingen er bindende. 

Oplysningerne på tilmeldingen skal være Kunstforeningen i hænde senest den.18. august 2023, og sendes med post eller mail til kontaktpersonen for:

HUMLEBÆK KUNSTFORENING

Marianne Møller, Teglgårdsvej 773 st., 3050 Humlebæk,

marikurt@mail.dk